Når lyset tændes på et fodboldstadion, er det sjældent de fremadstormende spillere eller de syngende fans, der først fanger ingeniørens blik - det er projektørerne. I en tid hvor LED-teknologi nærmest er blevet synonym med moderne belysning, skiller flere stadioner i rumænsk fodbold sig ud ved stadig at lyse banen op med klassiske halogenlamper.
Hvorfor hænge fast i det gamle, når det nye lover højere energieffektivitet, længere levetid og klarere farvegengivelse? Spørgsmålet dukker op, hver gang en tv-produktion zoomer ind på de brede armaturer, eller en klub skal aflevere en elregning efter en midtugekamp.
Det enkle svar er, at valg af stadionbelysning sjældent er enkelt. Teknologi, økonomi, infrastruktur og regulativer flettes sammen på måder, der kan få selv det mest logiske LED-skifte til at virke mindre indlysende - i hvert fald her og nu.
I denne artikel zoomer vi ind på
- de tekniske forskelle mellem halogen og LED,
- de økonomiske realiteter bag indkøb og drift,
- de infrastrukturelle og lovgivningsmæssige benspænd
- og vi krydrer det hele med konkrete eksempler fra rumænske stadioner, der viser, hvornår det reelt giver mening at gå helt over til LED, og hvornår halogen stadig kan spille en midlertidig hovedrolle.
Baggrund: Hvorfor er halogen stadig i spil på rumænske stadioner?
Tradition og tilgængelighed spiller en større rolle, end man umiddelbart skulle tro. Mange rumænske stadioner blev renoveret eller bygget i 1990’erne og 00’erne, hvor halogenprojektører var den dominerende løsning. Klubberne har derfor allerede betalt for master, kabler og kontroludstyr, som er skræddersyet til halogen. Selv hvis LED-armaturer på papiret er billigere i længden, frister det ikke nødvendigvis økonomisk pressede klubber at skifte et fungerende system ud, før det er helt udtjent.
Derudover dikterer de nuværende TV-aftaler og licenskrav i Liga I i Rumænien, at lysstyrken skal leveres i bestemt lux-niveau og farvetemperatur - krav som halogen allerede opfylder. Klubberne frygter bøder eller pointfradrag, hvis et halvvejs opgraderet LED-setup ikke bliver godkendt af ligaens inspektører. Samtidig er der bekymring for, om lokale elforsyninger kan klare de kortvarige høje startstrømme, som visse LED-systemer kræver, uden dyre netforstærkninger.
Endelig er leveringssikkerhed og service et praktisk argument: Rumænske installatører har reservedelslagre og reparationsrutiner til halogen, mens LED-komponenter ofte skal importeres og kan have længere leveringstid. I et klima med hårde vintre, hyppige tordenstorme og stramme spillekalendere vælger mange stadionansvarlige den sikre løsning, de kender - også selv om den på papiret er mindre energieffektiv.
Tekniske forskelle i praksis: Halogen vs. LED for spil, tv og tilskuere
Lysuniformitet og farvegengivelse: Halogenarmaturer udsender lys i et bredt spektrum med en høj kontinuerlig CRI-værdi, hvilket betyder, at spillertrøjer og banen gengives naturligt for både øjne og kameraer. LED-systemer kan matche eller overgå denne CRI, men kun hvis armaturerne er korrekt kalibreret; billigere installationer kan give et koldere eller grønt skær. Til gengæld leverer LED en markant bedre uniformitet (mindre lysfald i hjørner) og kan styres sektion for sektion, så dommere undgår “mørke lommer” på banen.
Flimmer og boldkontrol: Når bolden bevæger sig hurtigt, fanges mikroflicker fra lyskilden af det menneskelige øje og især af high-speed kameraer. Halogen lyser via en kontinuerlig glød, og flicker-indekset er derfor næsten nul. Mange ældre LED-drivere pulserer ved 100-120 Hz; det er usynligt for publikum, men kan give banding på super-slowmotion, som UEFA kræver op til 2.000 fps. Moderne “flicker-free” LED-drivere løser problemet, men koster mere og findes endnu ikke som standard i alle rumænske udbud.
Opstartstid, varmesignatur og vedligehold: Halogen kan gå fra slukket til fuld styrke på under ét sekund - en fordel ved strømafbrydelser midt i kampen. HID-baserede LED-erstatninger kræver ingen opvarmning, men de fleste stadion-LED anlæg bruger aktive drivere, som efter nedlukning skal re-initialiseres i 30-60 sekunder for at blive flicker-frie. Desuden afgiver halogen betydelig varme, som smelter sne og kondens på lampeglasset; LED skal suppleres med varmelegemer i koldere egne, ellers dannes der is på linsen og lyseffekten falder markant.
Tilskueroplevelse og showeffekter: LED muliggør dynamiske lyssekvenser, stroboskop-introer og øjeblikkelig dæmpning ned til 1 %, hvilket forbedrer stadionoplevelsen og giver ekstra sponsorindtægter. Halogen er begrænset til simpel on/off og slider synligt ved hurtig dæmpning. Omvendt opfatter publikum LED-blænding kraftigere, fordi lysdioderne er punktkilder med høj luminans. For at undgå klager fra langsiderne skal armaturerne monteres med præcisere sigteskærme - en minutiøs justering, som mange kommunale entreprenører endnu ikke har rutinen til at udføre.
Økonomi og drift: Anskaffelse, energiforbrug og vedligehold
Anskaffelse: Når et kommunalt stadion i Liga 1 laver regnearket, ser halogen stadig fristende ud. Et 2 kW halogenarmatur koster ca. 4-6 000 € inkl. forkobling, mens et sammenligneligt LED-armatur ligger på 10-15 000 €. Med 200-250 armaturer løber forskellen hurtigt op i over én million euro - penge, som ofte ikke er budgetteret i de kommunale investeringsplaner, der i forvejen dækker tribune, sikkerhed og VAR-infrastruktur.
Energiforbrug: Set over driftsåret er LED markant mere effektiv. Hvor et klassisk halogenprojektør trækker omkring 2 000 W, kan en moderne LED-enhed levere samme luxniveau med 600-1 000 W. For et fuldt oplyst stadion betyder det en årlig elregning på ca. 180 000 € for halogen mod 65-90 000 € for LED (forudsat 120 driftstimer og en elpris på 0,15 €/kWh). Den potentielle besparelse på 90-115 000 € lyder attraktiv, men skal sættes op mod lange tilbagebetalingstider, hvis klubben i gennemsnit kun spiller 20 hjemmekampe om året.
Vedligehold: Halogenpærer holder typisk 1 500-2 000 timer og kan skiftes for få hundrede euro stykket; LED har en nominelt levetid på 50 000 timer, men kræver dyre driver- og printkortskift ved fejl. Rumænske klubber bruger sjældent projektørerne til andet end kampe og enkelte træninger, så en halogenpære kan reelt holde 10-12 sæsoner. Til gengæld er arbejdsomkostningen - leje af lift, sikkerhedsudstyr og tekniker - den samme uanset teknologi og æder hurtigt de små LED-fordele, når budgettet kun akkurat balancerer fra sæson til sæson.
Infrastruktur og regulativer: Netkapacitet, udbud og licenskrav
Netkapaciteten på mange af de ældre rumænske stadioner er dimensioneret til traditionelle halogenarmaturer, der ganske vist sluger meget strøm, men til gengæld trækker den jævnt over hele kampens varighed. LED-anlæg kræver derimod 3-5 gange højere startstrømme til drivere og styringer, og skal desuden forsynes via flere uafhængige faser for at undgå flimmer. Uden ekstra transformere og nye fordelingsskabe risikerer klubberne - bogstaveligt talt - at springe en sikring, når de tænder for lyset.
På udbudsfronten arbejder kommunerne ofte med standardiserede indkøbsskabeloner, der stadig nævner halogen som referenceteknologi. Resultatet er, at entreprenører typisk leverer det de kender, mens tilbud med LED presses på pris, usikker leveringstid og krav om garanti-banker. Når tidsfristen for at blive klar til en europæisk kvalifikationskamp er seks måneder, vælger mange klubber den løsning, der allerede har CE-dokumentation, reservepærer på lager og lokale montører.
Licenskravene fra FRF og LPF spiller også ind. Manualen kræver min. 1 400 lux horisontal belysning for Liga 1-tv-produktion og en Ra på ≥ 80, men tillader både halogen og LED, så længe målingen godkendes før sæsonstart. Ingen sanktioner gives for et højere energiforbrug, og ældre stadioner har desuden en 3-5-årig grandfathering-periode, hvor de kan opgradere gradvist. Dermed er incitamentet til at rive hele halogeninstallationen ned begrænset.
Endelig påvirker EUs energieffektiviseringsdirektiv lige nu kun nye eller større renoveringer. Klubledere forventer derfor, at krav om LED først bliver et absolut licenskrav, når næste reviderede direktiv implementeres i national lov (forventet 2027). Indtil da vægter mange beslutningstagere lav projektrisiko højere end fremtidig besparelse - og halogen får lov at spille videre på de rumænske arenaer.
Case-eksempler og fremtidsudsigter: Hvornår giver LED reelt mening?
Cluj Arena og den nybyggede arena i Sfântu Gheorghe er foreløbigt de eneste konkrete eksempler på rumænske stadioner, hvor fuld LED-belysning har vist sig økonomisk forsvarlig. Begge steder lykkedes det at kombinere kommunale EU-tilskud med sponsorater, så den initiale merpris på 25-30 % blev udlignet på under fem år gennem lavere el-regninger og færre pæreudskiftninger. Tilskuerne rapporterer samtidig om bedre farvegengivelse og mindre blænding, hvilket har gjort LED til en synlig kvalitetsopgradering i praksis.
Det står i kontrast til stadioner som Rapid Bucureștis Giulești, hvor man stadig kører halogen for at undgå dyre netopgraderinger og fordi TV-stationerne allerede har kalibreret deres kameraer til de eksisterende lux-kurver. Ifølge kilder vil klubben først skifte, når ligaen indfører fælles lyskrav, eller når el-priserne overstiger 0,35 €/kWh. Dermed bliver beslutningen mindre et spørgsmål om teknologi og mere om timing, licenskrav og driftsbudgetter.
Fremadrettet peger flere scenarier på, at LED giver reel mening ved renoveringer over 10 år, stadioner over 15 000 pladser og i byer med adgang til grønne finansieringspuljer. Når de nye EU-standarder for energieffektiv sportsbelysning træder i kraft i 2025, forventes 60-70 % af Liga 1-klubberne at planlægge overgang senest 2030, mens de mindre stadions fortsat vil leve fint med halogen, indtil pærer og armaturer udfases naturligt.